Klovnekage
Sådan gør du
Mandelbund
Æggeblommer og sukker piskes med håndmikser til tyk æggesnaps. Mel og bagepulver blandes og sigtes. Dette vendes forsigtigt i "snapsen" sammen med de fint blendede mandler. Æggehviderne piskes stive, men ikke knoldede, og vendes forsigtigt med i "mandelsnapsen", stop når dejen er ensartet.
Klip et rundt stykke bagepapir, præcis så stort som springformens bund og læg det i springformens bund. Fordel dejen heri og stryg den jævnt ud med en palet. Bages ved 190 grader til bunden er godt gylden og giver efter ved tryk, ca. 20 - 30 minutter. Afkøles helt inden kanten skæres løs med en lille glat kniv og den afkølede mandelbund kan slås ud af formen.
Hindbær-fromage
Husblassen lægges i blød i 1 liter koldt vand i en ½ time. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af flormelissen og kornene mases med en paletkniv på bordet, således at kornene skilles ad.
Hindbær, flormelis og vaniljesukker moses kort med hænderne & opvarmes i en lille gryde til 70 grader og tages af varmen. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme hindbær-vanilje mos. Rør godt. Kom den varme blanding op i en ren skål.
Piskefløden piskes til let skum. En 1/3 del af det let piskede flødeskum kommes nu op i hindbærblandingen. Pisk hurtigt. Denne hindbærblanding kommes nu op i skålen med den resterende let piskede fløde og det hele vendes nu forsigtigt sammen til en ensartet fromage, der straks fordeles på mandelbunden som anvist herunder.
Opbygning
Mandelbunden flækkes på midten i 2 lige tykke bunde, gør det med en stor savtakket kniv. Den nederste bund lægges igen i springformen.
2/3 dele af hindbær fromagen fordeles på bunden og den øverste bund lægges oven på fromagen, pres toppen godt ned til fromagen. Den resterende hindbær fromage fordeles på kagens top og stryges glat ud.
Den sammenlagte kage stilles nu i køleskab til næste dag eller alternativt min. 3 timer i fryseren, hvorefter den forsigtigt befries fra formen og straks placeres på det udvalgte fad, hvorfra kagen skal serveres.
Dekoration
Den hvide icing smøres ud over hele kagen så det dækker. Dette gøres for, at fyldet i kagen ikke skal få fondanten til at smelte. Den fungerer altså som en forsegler.
Dele af den hvide fondant indfarves med de ønskede farver. Følg anvisningen på pakken. Den resterende hvide fondant rulles ud på et let olieret bord. Husk også at komme lidt neutral madolie på hænderne inden fondanten bearbejdes. Den skal være stor nok til at dække hele kagen. Sørg for, at fondanten er til at flytte under hele udrulningen.
Den udrullede fondant lægges nu over kagen og skæres til i kanten. Herefter er det nemt at bruge sin kreativitet til at dekorere kagen fx med Danske Hospitalsklovnes logo- med fondant i andre farver. Kom lidt vand under stykkerne, så sidder de bedre fast.
Ingredienser
10 Personer
- {{ calculatedAmount }} {{ ingredient.Unit }} {{ formattedIngredientPreText }} {{ formattedIngredientText }} {{ ingredient.PostText }}
{{ ingredientGroup.GroupName }}
- {{ calculatedAmount }} {{ ingredient.Unit }} {{ formattedIngredientPreText }} {{ formattedIngredientText }} {{ ingredient.PostText }}