Inde i ægget er det mere komplekst end som så. Vidste du fx, at æggeblommen består af seks lag? Eller har du undret dig over, hvorfor der indimellem er små, brune pletter inde i ægget? Det og meget mere kan du blive klog på nedenfor.
Et æg består primært af protein og fedt, men 90% vand og 10% tørstof.
Æggeskallen består af kalk (caliumcarbonat) og proteiner. Derudover har skallen en masse mikroskopiske porer, som sikrer, at gasser kan komme ind og ud af ægget.
Æggehviden består af 10% protein og 90% vand.
Æggeblommen består af 16% protein, 34% fedt og 50% vand.
Et æg består i store træk af skal, hvide og blomme. Blommen udgør omkring 1/3 og hviden 2/3.
1) Yderst har ægget en skal. 2) I blommen er der en kimplet, som kan befrugtes. 3) Langs indersiden af æggeskallen ligger en skalhinde. 4) I æggets ende er der en luftblære, som langsomt udvider sig i takt med, at ægget ældes. 5) På begge sider af blommen findes en hvid streng, som sørger for at holde blommen på plads. Den kaldes en ”kalazastreng”. 6) I midten er blommen. 7) Rundt om blommen ligger æggehviden.
Æggeblommens gule farve stammer fra de to rødgule plantestoffarver – karotenoider og xanthopyller.
Æggeblommens farve påvirkes af foderets sammensætning. Især majs og græs påvirker blommefarven. Af den grund har hønernes foder, som består af plantestof, indflydelse på blommens farve.
Der kan forekomme små brunlige pletter inde i ægget. Det er proteinpletter, som er helt ufarlige.
Hyppigheden af proteinpletterne varierer fra høneflok til høneflok og stiger med hønens alder. Vi ved også, at proteinpletter oftere ses i æg lagt af brune høner.
Hvis dit hårdkogte æg har en mørk rand omkring blommen, så er det helt naturligt. Fænomenet kaldes for en 'sørgerand'. Randen består af jernsulfid (FeS), hvor jernet kommer fra blommen og svovlet er fra hvidens aminosyrer.
En sørgerand opstår, hvis ægget bliver kogt for længe. Så hold dig til kogetiden, hvis du vil undgå den mørke rand i dit hårdkogte æg.
Når der er to blommer i et æg, kaldes ægget for toblommeæg eller dobbeltblommeæg. De dobbeltblommede æg lægges ofte af unge høner, hvis ægproduktionscyklus endnu ikke er helt på plads. Indimellem sker det dog, at en høne lægger æg med to blommer i hele æglægningsperioden. Her kan genetiske faktorer spille en rolle.
Kun ét ud af 1000 æg har to blommer, og dobbeltblommeæg er derfor ret sjældne.
Det kan meget sjældent forekommer, at et æg kun indeholder æggehvide. Dannelsen af æggehvider bliver normalt stimuleret af blommen. Men en sjælden gang kan et lille stykke væv eller blod, der bliver revet løs fra æggelederen, stimulere dannelsen af æggehviden - eller at æggeblommen går i stykker og "forsvinder" på vej ned til æggelederen.
Du kan sagtens spise et æg, som ingen blomme har.