HØNER OG FUGLEINFLUENZA
Håndtering af fugleinfluenza
Udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvor det første udbrud forekom blandt høns i Skotland. Fugleinfluenza smitter ekstremt sjældent mennesker, men fugleinfluenza er et stort økonomisk problem i fjerkræ- og ægproduktionen, hvor dødeligheden i høneflokke kan være op til 100 % på ganske få dage. I Danmark tager Fødevarestyrelsen sig af udbrud med fugleinfluenza for at bremse smitte.
En influenzavirus
Hvad er fugleinfluenza?
Fugleinfluenzaer en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen.
Kalkuner og høns er de mest følsomme og bliver oftest meget syge af sygdommen og dødeligheden kan være op til 100 % på ganske få dage.
Trækfugle
Hvordan smittes danske høner med fugleinfluenza?
Fugleinfluenza spreder sig typisk fra ét område til et andet med vilde trækfugle, der i efteråret og foråret flyver på tværs af verdensdelene. Hvis vilde trækfugle lander i en dansk hønsegård, kan de smitte høneflokken via sekreter fra luftvejene og gennem afføring.
Der sker meget sjældent smitte fra en besætning af høner til en anden besætning i Danmark, da der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring steder, hvor der findes vilde fugle smittet med højpatogen fugleinfluenza for at undgå smittespredning.
En influenzavirus
Hvad gør vi for at minimere spredning af fugleinfluenza?
Et afgørende redskab for at minimere risikoen for fugleinfluenza i Danmark er overvågning og rapportering. Overvågningen for fugleinfluenza skal sikre at smitte med fugleinfluenza i et fjerkræ- eller fuglehold bliver opdaget så hurtigt som muligt, da det begrænser smittespredningen og omkostningerne ved bekæmpelsen.
Derfor foretager Fødevarestyrelsen løbende rutineovervågning af store dele af fjerkræet i Danmark. Når der er fund af højpatogen fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark eller i landene omkring Østersøen, kan Fødevarestyrelsen indføre midlertidige regler, der skal forebygge smitte fra vilde fugle, som fx indhegning af fjerkræ og overdækning af hønsegårde.
Hurtig procedure
Hvad sker der ved mistanke om fugleinfluenza?
Hvis en ægproducent har mistanke om fugleinfluenza i sin høneflok, skal producenten tage kontakt til dyrelægen eller Fødevarestyrelsen. Hvis mistanken om fugleinfluenza bekræftes, bliver hønerne aflivet. Samtidig opsporer Fødevarestyrelsen, om der kan være sket smitte til andre høneflokke. Besætninger, der har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver sat under offentligt tilsyn.
Fugleinfluenza tåler ikke håndsæbe og håndsprit (70%), så der foretages en grundig rengøring og desinfektion af arealerne. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Dette gøres for, at smitten ikke skal sprede sig til andre ægproducenter.
Hjælp Fødevarestyrelsen
Kan jeg blive smittet med fugleinfluenza?
Mens fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, så er der ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i fugle i Europa.
Du kan hjælpe Fødevarestyrelsen med at overvåge spredningen af fugleinfluenza ved at melde døde, vilde fugle ind til Fødevarestyrelsen. Du kan benytte app´en "FugleinfluenzaTip" eller kontakte Fødevarestyrelsen
Du kan følge den aktuelle situation om fugleinfluenza i Danmark på Fødevarestyrelsens hjemmeside.