I slutningen af 1880’erne klagede engelske handlende i flere omgange over de danske æg, der var halvt eller helt rådne, når de nåede frem til England. Med den visionære lærer Frederik Møller i spidsen blev Dansk Andels Ægexport stiftet for at redde eksporten af danske æg. Skrappe kvalitetskrav til producenterne, indførslen af stempling af æggene og god sortering var de afgørende faktorer for selskabets succes gennem mere end 125 år.
I midten af 1800-tallet spillede æg og fjerkræ ikke nogen samfundsøkonomisk rolle. Handlen med æg var dårligt organiseret og det var først, da der kom regelmæssig dampskibsforbindelse mellem Danmark og England efter 1865, at der for alvor kom gang i eksporten. Dengang var æg et biprodukt til afsætningen af ”det gule guld”, smørret, og man regnede ikke æg for meget.
Eksporten steg efterhånden til en vis størrelse, og der blev spekuleret groft i at hengemme æg til, priserne var på deres højeste. Æggene var derfor i stigende grad dårlige eller direkte rådne, når de nåede frem til køber.
Klagerne eskalerede i 1880’erne, hvor flere engelske firmaer efterhånden nægtede at sælge de danske æg. Det fik det store engelske fagblad »The Grocer« til i 1891 at citere Hamlets bevingede ord med henblik på de danske æg, at der var »something rotten in the state of Denmark”. Det var derfor ikke uden grund, at stiftelsen af Dansk Andels Ægeksport i 1895 var drevet af en stærk mission om at forbedre kvaliteten af æg.
De ægproducenter, som trådte ind i Dansk Andels Ægeksport, blev pålagt kun at indlevere friske æg, at gøre rent i staldene og at indsamle æg dagligt.
Som de første i verden indførte andelsselskabet også, at alle gårdene skulle stemple deres æg, så den enkelte landmand kunne straffes med bøde, hvis ikke kvalitetskravene blev efterlevet.
Ved indtrædelsen i Dansk Andels Ægexport blev ægproducenterne samtidig andelshavere i selskabet. I dag er DANÆG fortsat ejet af sine ægproducenter.
Kvalitetsstandarderne gjaldt dog ikke kun producenterne, men også sorteringen og pakningen af æggene på selskabets pakkerier. På pakkerierne dygtiggjorde man sig derfor i at sortere æggene efter størrelse, at fjerne fordærvede og revnede æg ved gennemlysning og at pakke dem sikkert, så de kunne klare rejsen over Nordsøen.
Allerede i andelsskabets første år steg kvaliteten kraftigt, hvilket betød, at danske æg snart blev belønnet med højere priser og et flot omdømme i England.