For os er Corporate Social Responsibility (CSR) et udtryk for engagement og respekt for det samfund, som vi er en aktiv del af. Derfor samarbejder vi med udvalgte danske og svenske foreninger og organisationer, der gør en forskel. På det globale plan støtter vi organisationen UN Global Compact, som hører under FN.
DANÆG-koncernen er optaget som medlem i UN Global Compact. UN Global Compact er en stor international organisation under FN, der bl.a. arbejder på at forbedre menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption over hele verdenen.
Løbende udgiver DANÆG en UN Global Compact Report, som optegner koncernens CSR-aktiviteter i det forgangne år.
Hos Danæg er vi i godt selskab. Ude hos landmanden såvel som hjemme i køkkenet. Vi er også i godt selskab med forskellige ildsjæle og initiativer, der alle sammen på hver deres måde støtter op om madglæden. Vi sponsorerer nemlig alt fra madskoler for børn til gastronomi for landets bedste kokke, fordi vi mener, at madlavning skaber grundlag for mange gode ting. Fra forkærligheden for gode, danske råvarer til fællesskabet omkring middagsbordet. Mad samler os og giver et smil på læben – det støtter vi aktivt op om.
Vores virksomhed bestræber sig på at opretholde et gennemsigtigt forretningsklima og en høj forretningsetik. Vi værdsætter sikkerheden af og respekten for alle, der berøres af vores virksomhed. Du har en afgørende rolle i vores succes.
Vores whistleblower ordning er et tidligt advarselssystem til at begrænse risici. Det er et vigtigt værktøj til at støtte høj forretningsetik og opretholde kundernes og offentlighedens tillid til os.